AT TÆNKE STORT

– om Jan Kjærstads Jonas triologi attaenkestort

af Gudmund Rask Pedersen

Aros Forlag, 2002
1. udgave
1. oplag
Indbundet
184 sider
ISBN(10) 87-7003-570-9
ISBN(13) 978-87-7003-570-5

99,00 DKK. (Udsolgt fra forlaget)

At tænke stort er også en anderledes introduktion – en guide til Jonas-trilogien. En mosaik med talrige teksteksempler fra Jonas-trilogien, kommenteret, krydret og udvidet med indfald fra anden litteratur og teologi.

Om bogen skriver redaktør og akademi-leder Ph.d. Henrik Wigh-Poulsen:
“Ligesom de sydvendte kirkeruder bringer varme og glød i kirkerummet, kan kunstnerne og digterne bringe nye indsigter i spil med evangeliets ord.
Forudsat selvfølgelig, at kunsten har noget at sige, og at fortolkningen lægges i hænderne på gode læsere og forkyndere.

Derfor er konstellationen Jan Kjærstad og Gudmund Rask Pedersen særlig lykkelig og frugtbar. Jan Kjærstad er forfatteren, der med sin stort anlagte Jonas-trilogi skriver sig ind på et menneskeliv og den synd og nåde, der både hegner det og gør det stort.

Gudmund Rask Pedersen er læseren, der formår at bringe værkets forkyndelse med sig ind i kirkens rum – nænsomt, respektfuld og opklarende.”
At tænke stort indeholder inspirationer til prædikener og taler. Bogens opbygning peger direkte på gudstjenesten med præludium, formesse, prædiken, nadver, velsignelse og postludium.

Bliv inspireret i den specielle fortolkning af Jan Kjærstads triologi Forføreren, Erobreren og Opdageren, hvoraf Opdageren fik Nordisk Råds litteraturpris 2001.