SÅDAN SET

Køb bogen ved forlaget

En samtalebog om film, kristendom og menneskeliv

Film er først og fremmest skabt til øjet. Billeder på skærmen (eller på lærredet) er ledsaget af ord, men det er billederne, der skal fortælle historien. Klip for klip skabes fortællingen, og i løbet af halvanden til to timer har vi været gæster i og vidner til en anden virkelighed.

De levende billeder fortæller historier, der griber os og måske kaster lys in over vores eget levede liv. Film kan være øjenåbnere. Vi får øje på os selv og den anden i filmens univers. Vi får øje på nye måder at gribe tilværelsen an på. Vi får øje på nye lykker og ulykker. Vi får øje på tilværelsens mangfoldighed. Og vi får øje på mønstre, strukturer, miljøer og perspektiver, der sætter gang i tankevirksomheden.

I 10 kapitler tages læseren med rundt i filmens verden i dialog med salmer, Bibelen og kristendommen. Hvert kapitel følges op af en række spørgsmål til samtale og eftertanke.

99,- kr

108 sider
1. udg., 1. oplag, 2017
Hæftet
Forlag: Eksistensen
ISBN: 9788741002989