ET ÅR MERE HERRE!

Det er, som vi tydeligt kan se det rundt omkring vore huse på en nytårsmorgen, vigtigt at få ryddet op og få ting sat på plads. Det er det også i sindets og sjælens sager. Så vidt muligt, at få ryddet op og talt højt. Med både Gud og mennesker. Men det er ikke noget, der skal gøres på gader og torve. I talk-shows på tv-skærmen og hvor folk nu i dag, i det offentlige rum, krampagtigt forsøger at komme af med det smertefulde. Ikke på gadehjørnerne ”for at vise sig for mennesker”. Men du skal gøre det ansigt til ansigt med det andet menneske og i lønkammeret overfor din Gud og Far i himlen. – ”Lade din sjæls forurening fosse ud af dig i bøn til Gud”, som Kim Larsen på et tidspunkt sagde det.

”Forlad os vor skyld…”, som Jesus lærer os det i Fadervor. Forlad mig min skyld. Giv mig fred i sindet. Fri mig fra det onde. Giv mig at turde tale højt overfor det menneske jeg har forbrudt mig mod. Eller, om det ikke er muligt, så ansigt til ansigt med en anden, som vil lytte til mit sinds nød og elendighed.
Fri mig, Far i himlen, for al unødig og livsødelæggende fortrængning. Gør fremtiden åben for mig i forvisningen om at både den og min fortid ligger i din hånd!
Så bliver det også muligt, med den bøn – med Fadervor i hjertet – at se nytårsdagen som en gave og sige, med den gamle, desværre afdøde, Horsens-dreng Poul Borum i ”Digte til musik” fra nytåret 1995/96:
”Et år mere, Herre!
Jeg ved ikke hvordan jeg skal takke.
Et år af sorger og glæder,
nærheder og ligegyldigheder,
opfyldthed og nød.
Et år nærmere min død.

Et år mere
af forsvindende drømme
og knopper der blev til løv.
Et år mere
lagt oven i bunken af år
der synker længere ned
og bliver støv.

Et år mere
At samle grunde til at ville
Et år mere, Herre!”