Vi må for det første leve til det sidste. Det er godt at kunne dø levende. Det er godt, at kunne live op, selv når perspektivet er blevet kort. Og i hvert fald kortere end det var engang – og hvornår er det ikke det?
Gennem diverse former for fortælling, herunder anekdoter og egne livshistoriebrokker samt skønlitteratur og den kristne grundfortælling ej at forglemme, vil foredraget kredse om oplivning, og – hvis det går godt – måske ligefrem være med til at bevirke det.
Gudmund Rask Pedersen er sognepræst i Vær og Nebel sogne ved Horsens – har udgivet en række bøger i feltet litteratur & kristendom – senest bøgerne ”Jeg har ladet mig fortælle”, ”Noget om nåde” og ”Lad os tale om det”.
Honorar: kr. 4000,- + kørsel efter statens højeste takst.