Da de tre vise mænd, de helligtrekonger, kom på barselsbesøg hos Maria og Josef og barnet født i Betlehem var det med fine barselsgaver til den lille familie – guld, røgelse og myrra skær. – Da vi andre for en 30-40 år siden fik vores første børn, var uld guld. En oplagt barselsgave kunne fint være et par hjemmestrikkede uldbukser godt fyldt med lanolin (til at bruge i stedet for gummibukser) – virkelig gode til at holde på stofbleens fugtigheder. I det hele taget var der meget mere, der var uldent i gamle dage.

Hvad angår barselsbesøg, så er der én person, som fra gammel tid har haft lov til ikke at gøre besøget kort, men tværtimod blive og hjælpe til henover en række dage, nemlig moderens mor. Eller sagt og set fra en anden vinkel: svigermor! – Jeg har fået fortalt, at dengang jeg selv var kommet til verden som mine forældres førstefødte på det lille husmandsted derovre i Sydvestjylland kort før jul det år, ja da kom selvfølgelig min bedstemor, min mors mor, på længerevarende barselsbesøg. Og fordi der ikke var noget gæsteværelse og for øvrigt var meget koldt den vinter, ja så – og jeg synes selv det lyder meget mærkeligt, men det er altså sandt – min bedstemor sov inde i sengen i soveværelset sammen med mine forældre og deres lille nyfødte. Hun lå vel sagtens ovre i den ene side og min mor i midten. – Min bedstemor brugte selv flere lag uldne underbukser. Min far uldundertrøje, som han havde hængt over fodgærdet klar til at tage på næste morgen. Men da han stod op i vintermorgenmørket, og selvfølgelig ikke ville tænde lys og forstyrre de sovende hverken store eller små, så baksede han noget der i mørket med at få uldundertrøjen over hovedet. Det kunne bare slet ikke lade sig gøre. For selv om det var en kold vinter, så havde min bedstemor fået varmen og sparket det yderste lag uldunderbukser af i løbet af natten. Da min far kom ud i stuen og fik lyset tændt, viste det sig, at det var dem, han havde forsøgt at få over hovedet – svigermors uldne underbukser!

Om de tre vise mænd fortælles det, at de i drømme fik en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes. Der var noget virkeligt uldent i skræmmende grad ved den mand – ”og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.” Af og til må man gå en anden vej end den først planlagte for at komme bedst hjem. Det var glæden, de var gået efter, og det var med glæden de drog hjem. Trods alle sære uldne sager og forhindringer på vejen. Som vi hører om de tre vise mænd, da de så stjernen og barnet hos dets mor Maria, så ”var deres glæde meget stor”. Sådan som glæden meget vel kan tænkes at have været stor hos dem, da de efter barselsbesøget i Betlehem ad en anden vej vendte hjem til deres land. For nu havde de, ledt på vej af himlens lys, set det største i det mindste.

Godt nytår!