Livet kom og tog mig tilbage igen

”Livet kom og tog mig tilbage igen”, som Lis Sørensen synger det i en storslået sang fra halvgamle dage. Livet kom og tog mig tilbage igen. Som de pårørende fortalte mig det ved en begravelsessamtale om deres mor, der nu som 90-årig var afgået ved døden – at hun, da hun som 60-årig var blevet enke og ramt af sorg, at hun alligevel, som de sagde det: fik et helt nyt liv. Mange, mange gode år, hvor hun altid glædede sig til, når der skulle ske noget. Selv nu den sidste del af livet med hospitalsindlæggelser og på et tidspunkt ondt i maven, men som hun sagde det til datteren derinde på sygehuset: Det kan man godt få (ondt i maven), når man skal noget, man glæder sig til! Men hvad skulle det dog være? lyder det, lidt sure, såkaldt realistiske syn på tingene. Hvad skulle der dog være at glæde sig til for en gammel kvinde på sygehuset? Ja, hvem véd! Måske mulig lettelse og lindring? Måske et besøg af endnu en kær? Eller bare det at vejen ind gennem det kommende og ukendte uanset hvad må åbne sig for mig. At der må være en livets vej også her…

Som Benny Andersen så livstaknemmelig skriver det i digtet ”Ode til døden”: ”Det ku ha gået meget værre / Men det gik dog meget bedre / Du fik rigeligt / Du har bestået / Du består / God dag at dø på / Hvis det skulle være / Om end mandag ville passe bedre.” Døden må godt vente. Den findes, men den skal ikke tage livet af os. Og da slet ikke nu på denne dag. ”Livet kom og tog mig tilbage igen / aldrig vil jeg glemme hvad jeg så.” – Lars Busk Sørensen skriver så fint om det i en salme, som desværre ikke er taget med i salmebogen. En salme af, som så fint og sanseligt tager os med til opvækkelsen af Lazarus: ”Lazarus i morgenlyset / og med ryggen mod din død / bleg endnu af kuldegyset / fra de sidste nætters nød / – hvilken lykke det må være / blot at lugte græs igen, / stå der mellem dine kære / hos din gode Kristus-ven.” Som en septembermorgen med et dug- eller regnfulde græs derude og dagen og sammenhængene, også alle de gode og livgivende, liggende foran mig endnu engang. Hvilket under! Livet kom og tog mig tilbage igen. Og det sker på så mangfoldige måder.