Livet er en gave. En morgengave, som vi ved det med Halfdan Rasmusen i ”Noget om helte”. Livet er en gave, og de dage du slet ikke føler det, da står der et OP foran. Så står der OPgave. Men altså stadig, som pointen og det der i grunden gælder: gave! – At ”Alt og Intet er os givet”, som vi synger det med Benny Andersen i sin ”Hyldest til forårssolen”. Intet mindre end Alt er os givet. Og samtidig så er Intet givet. Netop fordi livet og dette øjeblik, og hvert øjeblik vi får, er ingen og aldrig en selvfølge men en gave. En nådegave.  – Hvad skal vi så her i livet? Hvad skal det gøre godt for? Hvad i alverden er meningen? – I en anden og lidt mindre kendt sang af Benny Andersen, ”Mørkets sang” hedder den (den er dog med i Højskolesangbogen, men uden de bedste af ordene) siger han så fint, så kort og godt, det jeg selv ville give som mit bud på meningen med livet, hvis det skulle siges på helt kort form. Ordene lyder: ”mødes og skilles og mødes igen”.

Mødes og skilles og mødes igen – så er det sagt.  Livet, det gode liv, har umådelig meget at gøre med dette at mødes. Mødet med det andet menneske. OG det sker aldrig, uden at der også er noget, der kan (eller skal) skille os. Ulykke, død, svigt og anden afstand. – Jeg har nogle gange mindet konfirmanderne om, at det er noget af det måske allervigtigste og væsentligste i deres liv lige nu og i de kommende ungdomsår: at de adskiller sig mere og mere fra deres forældre. Og forældrene fra dem. Det hører til det almindeligt gode liv, at vi lærer at stå på egne ben og leve adskilte og med måske endda en pæn stor portion afstand mellem hinanden.  Men jo ikke, så at vi ikke og aldrig skulle kunne mødes igen. Det er godt, at vi kan det. Sandelig også når det var det, der var værre, og måske endda en overgang rigtig slemt, der gav os afstanden, og tilgivelsens og forsoningens under så sker hen over svigt og måske mange års vrede og afstand. At vi da kan opleve det under: At mødes igen. Eller mødes to mennesker og blive gift og få et liv sammen. Og blive skilt. Og møde en anden! Mødes og skilles og mødes igen. Der er ikke kun én måde. Der er mange måder. Det vigtigste er, at vi mødes. Mødet med det andet menneske. Som Benny Andersens Svante et sted udbryder det: ”Jeg har livet igennem lært at klare mig selv ved andres hjælp”.

Der er mange måder at leve livet. Og fuldstændigt nemt og ubesværet får vi det ikke. Men det, der gik galt, kan komme til at gå godt igen. Det liv, der gik i stykker kan på underfuld sættes sammen igen. Det sker. Så lad det ske! Let it be! – Ordene ”Mødes og skilles og mødes igen” efterfølges i de følgende verslinjer hos Benny Andersen med ordene: ”Varmt er det hjerte der bløder. / Livet begynder bag smerten min ven. / Lykken må danse på gløder”. – Sådan er livet. Også det vi kalder det almindeligt gode liv, hvilket i forskellig grad kommer til udtryk, når erfarne mennesker fortæller fra deres egen livshistorie. Om ikke andet så siges det mellem linjerne og i alt det usagte.