Kære unge klimakæmpere

Kære konfirmander! Så er vi her – til jeres store festdag. Og I skal have en lille tale med på vejen. I har alle sammen hørt om tidens unge klimakæmpere. Det kan endda være, at nogle af jer allerede selv er det – helt unge mennesker, skoleelever, der kæmper for klodens klima.

Se, det håber jeg, at I alle sammen vil være i årene, der kommer: Unge klimakæmpere. Men selv om det så er umådeligt vigtigt det med klodens klima og miljøforhold, så vil jeg nu i dag dreje den lidt og fokusere, sådan som vi altid gør det her i kirken, i særlig grad på det menneskelige klima! På medmenneskelighed. At I, kære konfirmander, mere end noget andet, vil være unge klimakæmpere på netop dét område: medmenneskelighedens. At der må kunne være et rigtig godt klima her. For det er nu engang sådan, at menneskelivet, det er – ligesom klodens liv – noget, vi har sammen. Man kan ikke gå rundt og være menneske fuldstændig for sig selv. Menneske og menneskelige det er noget, vi er sammen.

Det er også en hovedpointe i kirken og kristendommen. Her, hvor vi på en ganske særlig måde hører sammen på tværs af alle mulige forskelligheder. Vi hører i grunden sammen, alle sammen. Sammen rimer på amen! Det er altid godt at finde sammen. Gøre noget sammen. Gøre noget for hinanden. Sammen kæmpe for det gode menneskelige klima. Det er vigtigt. ”Det er dejligt at være alene” – ja, og det er nødvendigt at kunne være det – ”men det er bedst at have en ven”, som vi synger det med Benny Andersen. Noget og nogen at leve for. Der er, som Astrid Lindgren siger det i ”Brødrene Løvehjerte” – ”der er visse ting, man bare bliver nødt til at gøre, hvis man ikke vil være en lille lort.”

Nej, det passer ikke, som ordsproget siger det, at enhver er sin egen lykkes smed. Tværtimod: Ingen er sin lykkes egen smed! Som Benny Andersen et sted lader Svante sige det: ”Jeg har livet igennem lært at klare mig selv ved andres hjælp”! Ja, og først og sidst, vil jeg sige: Ved Guds hjælp. Guds velsignelse. – Kære konfirmand! Om et øjeblik skal du konfirmeres og hermed mindes om din dåbs nåde. Velsignelsen og kærligheden fra Gud, som du må leve i livet igennem. Tro og håbe. Som det siges med ord af Kim Larsen, fra de gode gamle Gasolindage:

Som et strejf af en dråbe / fik vi lov til at håbe / på de ting der skal komme / før end livet er omme.

Der er solstrejf og der er vanddråbestrejf. ”Som et strejf af en dråbe” – som dåbens vand, der strejfede dit og mit hoved engang som tegn på, at der er altid mer´ at håbe på – at vi hører sammen i det store håb Gud har givet os som mennesker – og medmennesker! – Guds velsignelse, kære konfirmander! Guds velsignelse til jer, kære unge klimakæmpere, i det liv, der venter jer – alle ”de ting der skal komme – før end livet er omme.”!